Har du en hund, en kat, en fisk, en hamster, en kanin eller noget helt andet? Uanset hvilket kæledyr du har, er det afgørende at dyret får den rette ernæring. Vælg derfor altid dyrefoder som er sammensat af gode råvarer og indeholder alle de vitaminer og mineraler, dit dyr har brug for.
Vælg det rigtige hundefoder
Har du en hund, er det vigtigt at du sætter dig ind i dens ernæringsbehov. Hundens foder er nemlig afgørende for at den trives og holder sig sund og rask i mange år.
Ikke alle hunde har det samme ernæringsbehov. En hvalp har eksempelvis et andet ernæringsbehov end en seniorhund. Derudover kan der være individuelle behov alt efter størrelsen på hunden, racen og aktivitetsniveauet. En hund, som er meget aktiv, har fx et andet ernæringsbehov, end en hund som er meget inaktiv.
Hvis hunden ikke får den rette type foder, er der risiko for at den bliver overvægtig eller udvikler forskellige sygdomme som fx diabetes og nedsat immunforsvar. Hvis du vil have din bedste ven ved din side i så mange år som muligt, er det derfor vigtigt at du altid vælger kvalitetsfoder.
Det bedste foder til katte
Har du derimod en kat, er det mindst lige så vigtigt, at du sørger for at den får kvalitetsfoder. Det bedste kattefoder er foder, som har et højt indhold af protein – helst fra kød. Katten er nemlig en kødæder og kan derfor bedst fordøje og optage protein fra kød. Undgå derfor foder hvor proteinet stammer fra hvede, gluten eller majs.
Din kat skal dog også have kulhydrater og ikke kun protein. Her er særligt ris, brune ris, kartoffel og sød kartoffel et oplagt valg, da kattens mave let kan nedbryde og optage disse kulhydratkilder.
Ligesom med en hund, afhænger mængden af foder, som din kat skal have, af dens alder og aktivitetsniveau.
Akvariefisk for begyndere: Det skal du vide