Hunden er menneskets bedste ven. Det hører vi igen og igen – måske fordi det passer. Derfor kan det også være en stor gave at give sig selv at byde en firbenet, blød ven velkommen i familien. Man skal vide, at hunde kræver meget. Det kan alle hundeejere nikke genkendende til. Du skal være klar til at investere tid og penge i din hundehvalp. Den skal opdrages og kræver meget opmærksomhed. Dette aftager, som hunden bliver ældre, men det vil altid kræve noget af dig og din tid at være hundeejer. Man bliver også mindre fleksibel i forhold til at komme på rejser. Tænk dig derfor godt om, før du vælger at få en hundehvalp. Det skylder du både dig selv og hunden.
Kig på dit budget
Husk, at det altså er en ekstra udgift at have en hund. Når du får en hundehvalp, skal den have halsbånd, hundekurv og legetøj. Den skal også vaccineres. Løbende kan den blive syg og kræve behandling ved dyrlægen, som kan være dyr. Det er ikke en nødvendighed, men en rigtig god idé at starte til hvalpetræning med sin hvalp. Dette har et stort udbytte for opdragelsen, men det er også endnu udgift. Du skal selvfølgelig også medregne foder som en løbende udgift og jo større hunden er, jo mere mad er du nødt til at købe. Så tænk også på din kommende hunds størrelse, når du tænker i budget. Her kan du se gode, sunde muligheder for foder til hvalpe, som du kan købe inden du får din hvalp, så du er klar.
Læs grundigt om racer og opdrættere
Hvis du har tænkt det igennem og er sikker på, at du skal have hund, skal du også tænke godt over race. Racer er nemlig meget forskellige. Hunde har vidt forskellige temperamenter og aktivitetsniveauer, så find en hund, der passer til dig og din families behov. Desuden er det vigtigt at undersøge, at det er en ordentlig opdrætter, I køber fra. Et mere etisk alternativ til opdrættere er først at undersøge kenneler, hvor der er hunde, der allerede har brug for et kærligt hjem. Find et halsbånd og en kurv til din hund, inden du køber den. Køb kvalitetsvarer til din hund, der kan holde længe. Din hund skal have det godt i sit nye hjem, så forkæl den med den sundeste mad, det bedste legetøj og den blødeste kurv.
Det helt rigtige hundefoder med glucosamin