Udstyr

3 fuglebade som vil tiltrække flere fugle til din have

single-image

Mange holder af fugle og deres pippen, da det giver en følelse af idyl. Det er noget, vi forbinder med fred og ro samt dansk forår og sommer. Derfor holder mange også meget af at have fugle i haven. Dette kan dog til tider være lettere sagt end gjort. Du kan nemlig på ingen måde tvinge fuglene til at vælge din have. Men måske du kan påvirke dem en smule. Du kan nemlig vælge at sætte et fuglebad op til fuglene i haven, så de har et sted at finde vand. Vand er nemlig lige så livsnødvendigt for fugle, som det er for mennesker. Der findes rigtig mange forskellige fuglebade, som du kan vælge imellem, så du kan finde netop det, du ønsker i din have.

Det enkle fuglebad

En af de muligheder du har er at vælge det enkle fuglebad. Dette vil ofte være lavet i granit og beregnet til at stå på jorden. Granitten sørger for et enkelt og samtidig rustikt udseende. Men den grå farve betyder også, at dette fuglebad vil passe ind i mere eller mindre alle haver. Ved at fuglebadet står på jorden, er der ingen grænser for hvilke fugle, der har muligheder for at benytte det ligegyldigt deres størrelse.

Fuglebadet med fod

Et fuglebad med en fod betyder et fuglebad, der kommer lidt mere op i højden. Disse vil ofte også være lavet i granit og vil derfor stadig have et lidt rustikt udseende. Men det vil dog have en antydning af noget lidt finere end det enkle fuglebad, fordi foden vil tilføre lidt ekstra. Denne slags fuglebad er ideelt i for eksempel et lille bed. Samtidig vil den lille højde også være med til at beskytte fuglene, der besøger badet, en smule mod katte, der kan komme snigende.

Det hængende fuglebad

Dette fuglebad er i modsætning til de andre ikke i kontakt med jorden, men skal i sted hænges op i for eksempel et træ. Det kræver altså, at du har et sted at hænge det, før det vil kunne fungere i din have. Disse er ofte lavet i keramik og er lidt mindre end de andre. Men for specielt småfugle vil denne type være en fordel, da de her er langt bedre beskyttet mod andre dyr, som katte, da de befinder sig længere over jorden. Denne type vil også give dig bedre mulighed for, at du selv kan sidde og nyde synet af fuglene på afstand, da de er mere synlige, end hvis de hopper rundt nede på jorden.

Som du kan læse, er det tre meget forskellige fuglebade, men de vil alle tre være med til at tiltrække flere fugle til din have.

You may also like