Gode råd

Få besøg af flere fugle

single-image

Det er simpelthen så hyggeligt med kvidren og søde fugle i haven. Desværre er der mange, der kun sjældent får besøg af Fugle i haven, og det er måske de samme arter, der tropper op hver gang. Dette er på en måde lidt ærgerligt, da der faktisk findes et væld af spændende fugle i Danmark, der sagtens kan trives i haver. Du kan heldigvis selv gøre noget, for at din have bliver den i kvarteret, som fuglene foretrækker.

 

Hvad er en fuglevenlig have?

For at din have bliver værd for fuglene at besøge, må den leve op til nogle kriterier. For det første kan du sørge for, at der er adgang til vand, som fuglene kan drikke af og bade i. Derudover er det især i vinterhalvåret fornuftigt at have fuglefoder i haven, så fuglene har noget at komme efter. Enten kan du købe foder, der er særligt beregnet til fugle, og ellers kan du give tørt brød, kerner eller frugt, du ikke selv får spist.

Det er også en kæmpe fordel, hvis din have har buske med bær samt frugttræer, da fuglene på den måde altid kan få stillet sulten.

Der er ingen grund til at fjerne visne blade eller nedfaldne æbler fra din have, da fuglene vil kunne bruge det som foder, reddemateriale og andet.

 

Mange spændende arter

Du plejer måske kun at få besøg af solsorte og gråspurve, men der findes faktisk en helt masse andre fugle, man sagtens kan være heldig at se i haven. Hvis blot din have er indbydende, kan du få besøg af blandt andet følgende fugle:

  • Grønirisk
  • Dompap
  • Kernebider
  • Sjagger
  • Fuglekonge
  • Bogfinke
  • Rødhals

 

De ovenstående er blot en brøkdel af de fugle, der er almindelige i danske haver. Der er altså gode chancer for, at enten nogle af disse eller andre fugle vil have lyst til at besøge din have. Det vil både gøre haven hyggeligere, fordi den vil være fyldt med kvidder, og derudover vil du altid have noget spændende at kigge på. Før du ved af det, er du måske blevet den helt store fritidsornitolog.

You may also like