Skal der til at flytte en dejlig lille hundehvalp ind i huset? Hvis du er ved at gøre hjemmet klar til en ny hundehvalp, så er der en række essentielle ting, som er et must have i et hvert ansvarligt hundehjem. Læs med her og få styr på den vigtige shopping til hundehvalpen.
Sørg for masser af underholdning
En lille hundehvalp er tosset med leg og vildskab. Der er både en masse energi der skal brændes af i benene, og nogle små skarpe hvalpetænder, som skal have noget at bide i. Især tygge og bidelegetøj er utrolig vigtig for en lille ny hundehvalp, for ellers går de syleskarpe tænder direkte i tøjet eller møblerne. Sørg derfor for at der er en masse sjovt og spændende for hvalpen at lege og bide i der hjemme. Det kan for eksempel være tyggedyr, reb der kan hives i eller måske små gummibolde til kastelege.
Husk at kigge på legetøj specifikt til hvalpe, da noget hundelegetøj kan være for hårdt til hundens voksende tænder at bide i. På Canem kan du for eksempel shoppe en masse legeudstyr, mad, snore, senge og meget mere specifikt lavet til små nye hvalpe.
Hvalpefoder og lækre snacks
Hundefoderet skal også være noget, som er særligt lavet til hvalpens fordøjelsessystem. I cirka det første år af hundens liv er det en god ide, at lade den spise hvalpefoder før den går til voksenkost. Hvalpefoder er nemmere for den lille hund at fordøje, og så er det også nemmere at tygge. Du kan spæde den tørre hundefoder op med lidt vand, hvis det stadig er svært for hvalpen med det faste føde. Til de små gåture og leg i haven kan du anskaffe nogle lækre hundekiks eller snacks, som hvalpen kan belønnes med.
Udstyr til hundetræning
Allerede fra hvalpen flytter ind i hjemmet, så kan du så småt begynde at træne med den. Det kan dreje sig om små gåture, kunstner i haven eller måske øvelse med at hente bolde. Træningsudstyr til en hvalp kan være en begyndersnor, der er ekstra kort og nem at have med at gøre. På den måde kan hvalpen øve sig i korte ture hver eneste dag. Du kan også anskaffe dig en klikker og en fløjte til at træne hundens lydighed, når i er ude sammen. Husk at belønne den lille hvalp med en godbid hver gang, når den lystre ordrer.
Sådan sørger du for at dit kæledyr er sundt